International GT Open 5. runde, Silverstone England
Fredag stod den på to gange en times officielle tests.
Allerede fra første træning gik det ikke som forventet. Vi havde simpelthen ikke den balance og greb som vi vidste var muligt at opnå med bilen.
Vi kæmpede derfor alt hvad vi kunne med bilens setup, men desværre fortsatte vores problemer med bilen igennem hele weekenden. Til weekendens race 2 fik vi dog rettet så meget på bilen at vi blev i stand til at kunne køre nogle okay tider, men stadigvæk ikke tilfredsstillende for os.
Hver gang vi hoppede bag rattet, var det en ”ny bil” meget anderles at køre, specielt noget man som racerkører ikke er super glad for.
Lørdagens Q1 kørte Alessandro os til en start placering som nr.9
I løbet lavede han en god start og nogle fede overhalinger og han overleverede bilen til mig hvor vi skulle sidde 5 sekunder ekstra i pit-stoppet som handicap for vores tidligere resultater. Jeg satte jagten ind og fik lavet nogle flere overhalinger og krydsede målstregen og det ternede flag som nr.5
Søndagens Q2 kørte jeg, og jeg kunne kun køre os til en start placering som nr.19!!!
Heldigvis kunne jeg allerede på opvarmningsomgangen i løbet mærke at bilen føltes langt bedre end tidligere denne weekend. Jeg lavede en kanon start og satte jagten ind og overhalede de øvrige i feltet en efter en. Jeg gav bilen til Alessandro og han fortsatte jagten. Han krydsede målstregen og det ternede flag som nr.4
Selv om vi havde den hårdeste weekend der kunne tænkes, fik vi alligevel kæmpet os frem til en masse point samt en pokkers masse overhalinger.
Jeg ser nu rigtig meget frem til løbet på Monza om tre uger. Hele teamet har kæmpet og det er ikke blevet til meget søvn. At vi endte med at få disse resultater med hjem fra den her weekend, skyldes en kæmpe indsats af hele teamet! Tusind tak til hele Luzich Racing.