Mikkel Mac til Ferrari-fest på Daytona International Speedway

Mikkel Mac var på arbejde under den traditionsrige Ferrari Finiali Mondiali på Daytona-banen i USA, hvor danskeren blandt andet var coach for den græske Ferrari Challenge-kører Kriton Lendoudis.

København, 5. december 2016 – Mens Danmark gør sig klar til jul, tilbragte Mikkel Mac seks dage i det solbeskinnede Florida, hvor han blandt andet fungerede som coach for den græske Ferrari Challenge-kører Kriton Lendouis under den årlige Ferrari Finiali Mondiali.

160066-fm

– Det bød på masser af udfordringer, men efter en masse masse uheld og en ny motor var vi klar til årets mest prestigefyldte løb, forklarer Mikkel.

Lendouis skulle starte som nummer 26 ud af 36 ens Ferrari Challenge-biler, og efter 35 minutter og en masse overhalinger, kørte grækeren forbi det ternede flag på en 13. plads generelt og på en 5. plads i sin klasse.

– En rigtig flot præstation efter nogle hårde forberedelsesdage op til løbet. Mekanikerne fra AF Corse gjorde et fantastisk job hele ugen og var klart en medvirkende faktor til, at vi sluttede som vi gjorde.

160160-fm

Lørdag aften stod den på mad og en ikke helt almindelige musikalsk underholdning, da det var den tidligere Formel 1-kørere Giancarlo Fisichella, som agerede DJ. Senere på aftenen afholdt Ferrari en auktion over den allersidste La Ferrari – en helt særlig begivenhed, hvor pengene ville blive doneret ubeskåret til opbygningen af den italienske region Norcia, som tidligere i år blev ramt af et jordskælv. Bilen blev solgt for hele syv millioner dollars!

Der blev også sat andre rekorder. Med næsten 1.000 Ferrari-biler samlet på banen dannedes den største Ferrari-parade nogensinde. Denne event blev til med hjælp fra Ferrari-ejere i hele USA. Ligeledes var der fremmøde af mange danskere, heraf en del gæster hos Formula Automobile, som havde fornøjelsen af at opleve stemningen og opleve Ferrari gøre deres ypperste.

160165-fm

– Jeg var så heldigt at blive inviteret med alle Formula Automobiles gæster ud at spise et par gange i løbet af weekenden, og her skete så noget helt fantastisk, lyder det fra Mikkel Mac.

– To nye sponsorer var klar til starte et samarbejde med mig omkring min fremtid i motorsporten, og det glæder jeg mig naturligvis til at fortælle meget mere om – samt at løfte sløret for mine planer i 2017!