Q&A med Mikkel Mac

Hej allesammen! Som afrunding på årets største udfordring kommer her mine svar på en række spørgsmål til de ting, som skete under 24-timers Le Mans.

Q: Mikkel Mac, hvordan var det at sidde i bilen til starten på 24-timers Le Mans?

A: Det var en vild følelse at stå på gridden under den lange åbningsceremoni og vide, at det var mig, som skulle hoppe i bilen og starte løbet. Da først jeg var spændt fast, og vi begyndte at køre, var jeg så fokuseret, at jeg ikke længere tænkte over, hvilket løb, det var. Fra det hele begyndte, var det bare racing.

Q: Du tabte det ene forhjul på et tidspunkt – kan du beskrive, hvad der skete?

A: Jeg havde netop været i pit for at skifte dæk, og da jeg bremsede første gang på vej ind i Dunlop-chikanen, rykkede det kraftigt i rattet. Da blev jeg klar over, at hjulet ikke var spændt. Jeg kunne dog tydeligt fornemme, at hjulet stadig sad på bilen, så derfor satte jeg farten ned for at begrænse skaderne. Men efter en halv omgang gled hjulet af bilen, og forenden røg ned på asfalten. Skaden var sket, og så kunne jeg lige så godt sætte farten op og komme hjem i en fart. Bilen blev fikset, men tiden i garagen kostede os desværre nogle omgange, og det var naturligvis ærgerligt at tabe chancen for at vinde løbet på så tidligt et tidspunkt. Men det kunne have været værre…

_D8X6677

Q: Hvordan var dit første Le Mans-stint?

A: Resultatmæssigt var det bestemt ikke godt, da vi blev sat meget tilbage af det tabte hjul. Men derudover er jeg godt tilfreds. Jeg syntes, jeg præsterede nogle rigtig stabile og hurtige tider. Det var en fantastisk oplevelse endelig at sidde i vores Ferrari og være med i verdens største motorløb.

Q: Hvordan oplevede du at køre i mørke for første gang?

A: Jeg er helt vild med at køre i mørke! Det er så fedt at virkelig skulle stole på sig selv og ens egne bremse- og indstyringspunkter. Nogle sanser forstærkes, og du skal kæmpe ekstra meget for tiderne. Det er mere udfordrende – det elsker jeg. Det er bestemt noget, jeg kan blive afhængig af!

Q: Du har forberedt dig fysisk til det her løb. Kan du mærke, du har været i god form?

A: Jeg har aldrig været i så god form, som jeg var op til Le Mans! Jeg er rigtig glad for, at jeg brugte så meget tid og energi, både alene, men også sammen med min personlige træner, Dennis fra Pulskoncept. For jeg må indrømme, at det er bestemt ikke nemt at præstere 100 procent i tre stints, hvor to af dem endda blev forlænget med 20 minutter på grund af gule flag. Når det så er sagt, vil jeg da lige gøre opmærksom på, at jeg altid træner hårdt, at det ikke kun var til dette løb…

Q: Hvad er din vurdering af dine medkøreres præstationer?

A: Både Christina og Johnny gjorde en fantastisk indsats, og vi blev ved med at køre vores eget løb efter problemet i starten, som satte os langt bagud. Vores ambition var at vinde, men vores mål var at gennemføre løbet. Efter omstændighederne er jeg tilfreds med, at vi sluttede Le Mans på en 6. plads.

_D7X2401

Q: Hvad var det fedeste ved 24-timers Le Mans?

A: Jeg lever og ånder for at køre ræs, og at køre en racerbil fra Ferrari i verdens største motorløb var naturligvis en oplevelse, jeg er utrolig taknemmelig over. 24-timers Le Mans er dog en hel pakke og ikke kun ét løb, så der har været mange store oplevelser.

Q: Hvad var det ledeste ved 24-timers Le Mans?

A: Ventetiden! Programmet byder på en masse fede og spændende ting i dagene op til løbet, men for pokker, hvor er der meget ventetid. Vi ankom til banen søndagen før løbet, så da vi kørte bilen over målstregen, havde vi været i gang i en hel uge!

Q: Hvad synes du om supporten fra fans til kørerparade og i de danske camps?

A: Jeg må sige at vi danskere bare er enormt heldige at have så mange seje danske fans som støtter os i tykt og tyndt. Både i de danske camps omkring banen, men også til paradekørslen i byen, på tribunerne og ikke mindst på de sociale medier.

Q: Hvad følte du, da du så jeres bil køre over målstregen?

A: At stå på pitmuren sammen med min kæreste og min far og se Formula Racing-bilen køre over stregen … dét gav en stor klump i halsen. Og var nok dér, det gik op for mig, at jeg lige havde udlevet en af mine allerstørste livsmål.

Q: Ser vi dig på Le Mans igen?

A: Ja, for pokker!