macattack

HATTRICK FOR MIKKEL MAC OG TEAM ROSKILDE RACING CENTER

RUDSKOGEN – Norge 18. juni 2017 Vi havde fra starten af weekenden farten og en god fornemmelse af at vi kunne køre hurtigst, men tiderne er tætte i toppen af DST-Feltet. Vi lærte hele tiden bilen bedre at kende og vi kunne arbejde intensivt på setuppet.

Men allerede under tidtagningen fik vi problemer med motoren så fokus var at sætte en god nok tid for ikke at starte sidst men samtidig også skåne motoren. Vi fik trods udfordringerne en tid som fjerde hurtigst og taget omstændighederne i betragtning var det positivt.

Allerede 30 minutter efter tidtagning skulle vi køre 1. Heat så teamet skulle knokle hårdt for at finde fejlen og forsøge at udbedre den. Men kunne mærke at vi ikke havde fundet fejlen og 1. Heat skulle køres uden optimal performance i bilen. Så nu skulle der køres til, køres klogt og satses de rigtige steder. Jeg fik en god start og kørte stille og roligt op i feltet, så trods udfordringerne var det bil nr. 22 der kørte over målstregen som etter og vinder af 1. heat. Fedt.

Vi havde derefter tre timer inden næste heat og var derfor muligt at nå at skrue mere på bilen, det lykkedes os at finde problemet og var så klar til andet heat.

Da man vender Top 8 skulle jeg starte som nr. 8 men igen fik jeg en rigtig god start og uden motorproblemer kunne jeg overhale én efter én for til sidst at slutte på dagens anden førsteplads. Første heat i DST 2017 uden udfordringer af enten den ene eller anden art. Så det var med fuld fokus og masser af selvtillid jeg skulle gøre mig klar til 3. Heat. Hvor jeg starter som toer da man tager point fra kvalifikationen og lægger sammen med resultaterne fra første og andet heat.

Finalen startes med stående start, fremfor de to foregående som er rullende, og jeg får en super start og overhaler allerede Michel Nykjær inden første sving og kan sådan set styre løbet derfra. Så det blev 15 minutter med bil nr. 22, Team Roskilde Racing Center, i front fra start til slut. Tre ud af tre sejre!

Det var det fedeste endelig at bevise vi kan vinde når bilen fungerer. Er så glad og stolt på mine og teamets vegne. Er mega stolt af hele teamet og det vi har præsteret i dag.

Så selvom jeg ikke var med på Le Mans i denne weekend fik jeg masser af success med hjem fra én af skandinaviens flotteste og mest spændende racerbaner.  

Fotos: www.motorsporten.dk

HATTRICK FOR MIKKEL MAC OG TEAM ROSKILDE RACING CENTER Read More »

GT Open round 2 – Spa-Francorchamps


Spa-Francorchamps – Belgien 26.maj 2017
– Efter en lidt skuffende Classic race Aarhus sidste weekend er vi kommet til Spa-Francorchamps i Belgien hvor anden afdeling af International GT Open køres.
Både Ramos og jeg er super tændte på at give den alt hvad vi kan. Omstændighederne kunne næsten ikke være meget bedre men det er Spa og vejret skifter hurtigt.
Der er en lille risiko for regn på søndag i race 2 men det ser jeg kun som en sportslig fordel da det kan skabe en masse chancer.


Første træning er netop overstået og for vores vedkommende blev til 6. hurtigste tid men det er på brugte dæk hvor de andre team kører med helt nye. Så tiderne bør blive bedre henover weekenden.
Dette har jeg gjort for at have fleste mulige nye dæk til rådighed hele weekenden igennem.


LIVESTREAM

Der er livestream fra løb lørdag og søndag som streames via youtube og med link på mikkelmac.dk/livestream.
Vi vil også sørge for at holde jer opdateret på facebook og instagram.

 

LØRDAG

SØNDAG

KVALIFIKATION MIKKEL

KL.11:50

1. RACE

KL.16:45 (70 MIN)

KVALIFIKATION MIGUEL 

KL.1O:10

2. RACE

KL.14:15 (60 MIN)

Tiderne er vejledende og i dansk tid.


Jeg har besøg af Copenhagen Originals hernede som sørger for at holde alle jer opdateret med billeder, instagram med mere og vi laver også en episode af MACATTACK EP9.
Jeg har også en af mine fantastiske sponsorer med hernede, UJS Biler, så nu er der ingen grund til ikke at gå efter noget metal.


Det bliver en perfekt weekend!

Tak til alle jer som støtter op om Mikkel Mac, sponsorer, venner, fans og følgere,
samt familie og kæreste.

//Mikkel

© Fotos: Copenhagen Originals / Nikolaj Malsbo

GT Open round 2 – Spa-Francorchamps Read More »